Tag-arkiv: Holdskak

Team Nordea Skanderborg: To lette for en tyk

Jøsses, jeg havde nærmest glemt bloggen. Det er man jo mere tilbøjelig til, hvis der ikke er gode nyheder, men jeg synes ikke at vi er kommet så langt ud! :D

…og dog…nu ved jeg det. Jeg har fået fjernet en visdomstand siden sidst, og det var bare den værste oplevelse ever! Håber virkelig at jeg er heldigere næste gang…

To lette for en tyk. Sådan er Skanderborgs situation i Xtracon-ligaen lige nu. Sjette sejr ud af seks kampe, og det uden at vi har overpræsteret på papiret samlet. Jeg synes at Doktor Elo er lidt langt ude, men det er nok fordi jeg som regel er højere ratet end modstanderen.

Vi havde en god dobbeltrunde, og fik i alt 13/16 mod hhv. Esbjerg og Skolerne. Jeg var i Randers d.20 for at holde foredrag og kom bl.a. ind på mit parti mod Iver Poulsen.

Davor i Randers d.20/1.

Davor i Randers d.20/1. Hvis du vil have den bedste bærbar i verden, så køb den ROG på billedet.

Temaet var “profylakse og det kritiske øjeblik” og jeg havde på forhånd fortalt deltagerne, at det ville være væsentlig mere interessant end at spille mod mig i simultan. Det fik jeg bekræftet via feedback senere hen.

Desværre fangede han ikke dem alle, men dem her ser heldigvis interesserede ud...

Desværre fangede han ikke dem alle, men dem her ser heldigvis interesserede ud…

Nu fik jeg snakket om alt muligt den aften, men det her var som sagt en af eksemplerne:

Davor Palo-Iver Poulsen. Stilling efter 15.Dxc4.

Davor Palo-Iver Poulsen. Stilling efter 15.Dxc4.

Der skete også interessante ting i åbningsfasen, men dette var reelt det sidste kritiske øjeblik i partiet. Iver spillede 15…Ld7?! og greb ikke chancen. Tænker vi profylaktisk, spørger vi os selv, hvad hvid egentlig gerne vil? Han vil naturligvis spille Sd2-e4 med en stor positionsfordel. Derfor var det rigtige træk 15…Td8! 16.Tad1 og nu 16…Dd7!? eller 16…a5!? 17.a3 Dd7. Jeg tror ikke nødvendigvis at sort udligner, men det ville være generende for hvid. Aktuelt fulgte der 16.Sd2! med stor hvid fordel.

Jeg tror at Nordre er mere tilfreds med 6.runde end vi er, trods nederlaget på 4,5-3,5. De gjorde et solidt indtryk – lidt for solidt efter vores smag. :D

Mit eget parti mod Martin Bækgård er heller ikke noget at skrive hjem om, men set i bakspejlet skal jeg sgu ikke klage med det halve point.

Palo-Bækgård

Davor Palo-Martin Bækgård. Stilling efter 18…Tc8

På trods af merbonden er det gået galt for hvid. Efter det normale 19.Db4 har sort f.eks. det tematiske svar 19…Dd6! 20.Dxd6 exd6 med stor fordel i slutspillet. Sort slår på b2 næste gang.

Vi havde begge brugt meget tid, og jeg fandt det mere praktisk at prøve 19.Da7(!). Jeg havde en fornemmelse af at Martin ville gentage trækkene med 19…Ta8 20.Dc5 Tc8, hvilket også skete. Iøvrigt var jeg udmærket klar over, at sort skal spille videre med 19…Dd6! uden at være sikker på, hvor stor hans fordel er. Men Martin tog altså heldigvis trækgentagelsen!

To lette for en tyk vinder jo ikke hver gang, så vi skal stadig være fokuserede. Vi har en fin føring, men vores konkurrenter har et nemmere program. Om tre dage gælder det Nordkalotten, og vi skal have vores syvende sejr!

Take care,

Davor

Nordea Skanderborg-SK68: Endnu en sejr

Hvis I nogensinde får brug for Wifi i toget, har jeg et lille fif til jer. I skal bare klikke jer ind på DSB 1 – rettere sagt første klasse – og taste et vogn- og sædenummer derfra. Så er der sgu internet – og hurtigere end det man ellers får I toget!  Når jeg nu har fået krejlet forbindelsen, er det tid til at lave dette blogindlæg. :D

Nu er det her en glædelig nyhed – og dog. Samlet set gjorde SK68 et solidt indtryk, og vi fik altså kun 4,5-3,5. Som bekendt var jeg ikke med i den første dobbeltrunde. Min drøm venter et andet sted. :)

Jeg tror at Mads Andersen bliver Danmarks næste stormester. Han har i år igen chancen for at få sin sidste norm i divisionsturneringen.

Jeg må sige til Mads at han ikke skal skjule sin Nordea-trøje. Tak til Thomas Hauge Vestergård.

Jeg må sige til Mads, at han ikke skal skjule sin Nordea-trøje. Tak til Thomas Hauge Vestergård.

Jeg havde regnet med at skulle møde Klaus Berg. Klaus har hjulpet mange med deres skakudvikling, og jeg er ingen undtagelse. Egentlig ville jeg ønske, at jeg fik den hjælp tidlligere i min karriere. Apropos Klaus Berg – plejede han ikke at spille for Skanderborg?

Jo, det gjorde han. Han var sågar med til at spille holdet op fra mesterrækken op til Skakligaen, fået spillere til holdet, og den slags.

Det er ikke noget jeg husker specielt tydeligt, men under et holdmøde over et år siden blev der nævnt, at Klaus måske ikke ville være med til næste sæson. Det kunne ikke passe, for alle ville gerne have Klaus med på holdet. Det vil de iøvrigt stadigvæk, vil jeg tro. Jeg blander mig ikke i hvilke betingelser folk spiller under, men de kunne altså ikke blive enige. Jeg har personligt modtaget en del hø for ikke at “insistere nok” i dette tilfælde, og det er ikke rimeligt.

Med tiden har jeg også udført en del lobbyarbejde for Skanderborg. Det er ikke ensbetydende med, at alt bliver, som jeg vil have det. For det er dyrt at have sådan et hold!

Pelle Bank spiller en anden slags skak end Klaus. Jeg havde en fornemmelse af, at der må have været en stærkere fortsættelse i åbningen, for Pelle fik god kompensation for bonden. Lige pludselig gik det hele dog min vej.

Pelle Bank-Davor Palo. Stillling efter 16...Te8.

Pelle Bank-Davor Palo. Stillling efter 16…Te8.

Pelle fulgte op med 17.Se5, hvor jeg anså 17.Ld3!? for at være stærkere. Løberen på g6 er stærk og spillede en stor rolle i mit angreb på dronningfløjen i partiet. Sd7 dækker i øjeblikket e5, men hvis den flytter, kan der følge Se5 med stor effekt. Den hvide springer kan efter Lxd3 Txd3 også tage en anden rute, f.eks. Sd2-e4/c4 og videre til d6 eller f6. Ja, efter afbytning af de hvidfeltede bliver g7-g6 nødvendigt, og hvid har god kompensation. Så efter min opfattelse er sort glad for at bytte disse springere!

Jetsmark har fået udsat deres kamp mod Skolerne, og jeg er spændt på at se, hvad resultatet bliver. Skanderborgs hold er blevet endnu stærkere i år, og vi tror på det.

Davor

Team Nordea vandt Sølv

Jeg har ikke haft travlt med at lave denne opdatering, og det er nok til at forstå. Har nu ikke modtaget nogen gratulationer, og det er kun godt. Men samtidig var det mærkeligt, for over en hel sæson scorede vi faktisk ret godt, 2.5 point mere end sidste år. Mens der var et par hold, der var lykkelige for at blive i rækken, kunne man den niende Marts se nogle Nordea-folk, der gik en god tur i byen og spurgte sig selv, hvad man mon kunne have gjort bedre.

Matchen mod Brønshøj var spændende nok, og vi skulle kun bruge 4-4.

Jakob Aabling havde en lang forberedelse med hjemmefra, og det var ikke sjovt at skulle koge ved brættet. På et tidspunkt bruger han meget tid, og jeg regner med at han vil gå ind i en forceret remisvariant. Dog er jeg ikke frygtelig ked af det, for matchen står til ca. 4-4. Efter tidnøden har jeg en ren officerer mere, og når lige at tænke “YES” inden jeg altså rejser mig op og kigger mig omkring. Vi har smidt to gode stillinger væk, og det endte 4,5-3,5 til Brønshøj.

Nå, tid til et EPISK billede fra dobbeltrunden:

Davor Palo i fokuseret udgave.

Davor Palo i fokuseret udgave.

DM vil jeg ikke skrive om, for det er allerede diskuteret rigeligt på min Facebook-profil.

Jeg er ved at starte mit eget firma op, og det vil jeg fortælle mere om senere.

Man er ved at finde en udfordrer til Carlsen i Kandidaturneringen, og det er næsten sikkert, at det bliver Anand. Hvis han spiller mod Carlsen, som han har gjort i den her turnering, skal det nok blive spændende.

I'll be back.

I’ll be back.

Utrolig runde i skakligaen – Team Nordea Skanderborg i front

Jeg har travlt med en GM-turnering i Chess House, så lige nu har jeg mest lyst til bare lige at lave en hurtig opdatering. :D

Cirka 10 dage siden skriver min holdleder Allan til mig, at der er endnu et afbud til den kommende kamp mod Hillerød, og at Jan Rode heller ikke kan spille. Så vi var oppe på 4 afbud. Nu er jeg gået hen og blevet ufrivillig indpisker&co-holdleder, og få ved, hvad jeg har gjort for det hold. Det med at få folk til at spille er en ting, men det siger sig selv, at det er lidt nemmere, når man kæmper om et danmarksmesterskab. Sidste år tabte vi tre af de første fem matcher, men stillede så væsentlig stærkere op i resten af matcherne – og…BANG!

Jackie Andersen er ligaens klart stærkeste 8.bræt, men denne søndag sad Kai Munk altså på denne plads. Både han og Seegert gjorde det dog fremragende og vandt begge for Skanderborg. Slutresultatet på 6-2 var over forventning, men Brønshøjs kiks mod Nordre var endnu mere overraskende. Dog skal det siges, at man ikke skal undervurdere sådan en enkelt udebanekamp, der starter kl.12, når man har mindst 3 timers transport.

Anyway, facit er at vi har et halvt point mere end Brønshøj. Dog er finalen helt åben, da de møder Nørresundby i 8.runde, mens vi har Skolerne. Det mest sandsynlige er at vi skal slå dem – enten 4,5-3,5 eller 5-3.

Jetsmark har gjort det godt. Stillingen i Xtracon skakligaen.

Team Nordea Skanderborg-Nørresundby 5-3: For lidt

Andet er der ikke at sige til det. 5-3 er bare for lidt, og da Brønshøj vandt med de samme cifre over Skolerne, ser det svært ud mht. mesterskabet. De har et lettere program og 2,5 point mere, så lige nu kan vi kun ønske, at vi “kun” skal bruge 5,5 point mod dem i sidste runde.

Den anden dag fandt jeg Bloglovin, et website der præsenterer blogs på en flot og overskuelig måde. Se f.eks. Davor Palo på Bloglovin.

Jeg er tilfreds med mit parti mod Bent Sørensen, omend koncentrationen godt kunne være bedre. Efter 17 træk nåede vi denne stilling:

Davor Palo

Davor Palo-Bent Sørensen. Stilling efter 17…Lg4. Det ser ud som om, at sort har fået modspil, i og med at e5-e4 er en irriterende trussel, og svække kongefløjen med h3 og g4 vil jeg jo helst ikke. Men faktisk har hvid klar fordel efter 18.h3 Lh5  19.Td5! hvorefter jeg truer med g4. Fortsættelsen blev 19…f6 20.a3! Ld6 21.Tad1, og sort når ikke at dække det hele.

Vi fik faktisk 5,5 point mod Brønshøj sidste år i sidste runde, og hvis mesterskabet glipper, kan det jo være, at vi får en moralsk sejr!

Xtracon-skakligaen stadig helt åben

I dobbeltrunden samlede Team Nordea Skanderborg 10 point mere, som var nogenlunde som forventet. Desværre fulgte Brønshøj trop – og vi havde sat næsen op efter mere efter matchen mod Nordre, som blev basket med 6-2. Team Nordea Skanderborg har nu spillet 9 i træk matcher ubesejret.

Matchen mod Jetsmark blev lidt for flad til min smag – flere og flere partier sluttede bare remis. Jeg er lidt utilfreds med, at et par stykker af dem sluttede så hurtigt. Som jeg pointerede i bilen, er det vigtigt, at folk ikke føler sig som syndebukke, hvis de spiller på gevinst og taber – for som vi står nu, skal vi bruge nogle store sejre.

Mit parti sluttede vist som det sidste, og jeg vandt som den eneste for at sikre os 4-4. Historisk set har jeg haft mine problemer med Kyndel, men sidste gang vandt jeg hurtigt til DM – og det var mit indtryk, at jeg endnu en gang overraskede ham i åbningen.

Davor Palo-Christian Kyndel Pedersen. Efter at have spillet åbningen godt kiksede jeg en mulighed for at få stor fordel. I diagramstillingen har jeg lige trukket 36.De4-d3, og vi har ikke meget tid igen.

Davor Palo-Christian Kyndel Pedersen. Efter at have spillet åbningen godt kiksede jeg en mulighed for at få stor fordel. I diagramstillingen har jeg lige trukket 36.De4-d3, og vi har ikke meget tid igen. Hvid står selvfølgelig bedst, men sort holder sikkert ved godt spil. Hans største udfordring her ligger I at finde ud af, hvor alvorligt d5-d6 er, samt i hvilke tilfælde han kan tillade sig at bytte springeren. Ikke desto mindre burde han have forholdt sig afventende med Kf8-e8 eller Sf7-d8 og ventet til efter tidnøden til at finde ud af det. I stedet fulgte der 36…Sg5? 37.Lxg5! hxg5? (37…fxg5! er mere sejt.) 38.d6 Kf7 39.Dd5+ Kf8 40.Da8+ Kf7 41.Dd5+ Kf8 42.Kg2! med følgende stilling:

Davor Palo-Christan Kyndel Pedersen2

Davor Palo-Christian Kyndel Pedersen. Hvis sort kunne melde pas, er jeg ikke sikker på, at hvid vinder. Men hvid gør brug af træktvang – og det med dronninger på brættet! Hvid vandt nogle træk senere.

Næste gang skal Skolerne møde Brønshøj på Sjælland, og jeg håber bare, at skakligaen ikke bliver afgjort på den baggrund, at det ene hold i sæsonen har mødt væsentlig dårligere modstand end det andet. Den sidste runde bliver en ægte finale, og så længe Brønshøj har et forspring på højst 2 point, har vi gode chancer.

Xtracon-ligaen er godt i gang – titelforsvar?

Jeg kom til at spilde kaffe på mit tastatur nogle dage siden, så der har været lidt stille herfra. :D

Xtracon-ligaen i skak blev skudt i gang i starten af November. Skanderborg Skakklub, som jeg altså spiller for, har Nordea som hovedsponsor. Team Nordea Skanderborg havde deres første realistiske mulighed for at vinde guld sidste år – hvor bl.a. jeg selv debuterede – og det gjorde vi efter en sæson, hvor der var spænding til sidste dag.

I år startede vi faktisk lidt bedre med 10 point i første dobbeltrunde (mod 9.5 sidste år) og vi mødte utroligt nok de samme to hold! Brønshøj har dog haft en FANTOMWEEKEND og fører med 13.5 point! Jeg tror på vores chancer, men vi skal stille et stærkt hold hver gang. Vi har fået en god forstærkning i Daniel Semcesen i år, som snart bliver udnævnt til stormester.

Daniel Semcesen-Sandi Stojanovski

Daniel Semcesen-Sandi Stojanovski. Stilling efter 28…Lb7-c8? Daniel trak 29.Txb8! og sort opgav! Det afgørende 30.Txf6! følger. 1-0!

Anyway, jeg tror at vi skal slås om podieplaceringerne med Brønshøj og Skolerne, med Jetsmark og Nordkalotten som outsidere.