Davor Palo Skak

Om Davor Palo

Hej og velkommen til min blog.

Jeg er en ung skakspiller som oprindelig kommer fra Sarajevo, men har boet i Danmark siden jeg var barn. Interessen for skak fik jeg i krigen, da det var farligt at gå udenfor, men man skulle jo lave et eller andet. For det meste havde vi ingen elektricitet heller, så nogen gange tændte vi for nogle stearinlys og hev skakbrikkerne frem.

Min egen skakkarriere er et meget godt eksempel på, at man når meget længere, når man brænder for noget. Det er altså ment på godt og ondt. I 2005 blev jeg den yngste danske stormester i historien i en alder af 19 år, hvor styrken allerede var til det i et par år før.

Andre ting begyndte at interessere mig mere og mere, ikke mindst det at undervise andre i skak. Naturligvis havde jeg ikke udnyttet mit potentiale fuldt ud, men der var så sandelig mere at arbejde med ved andre.

En dag tog jeg i træningscenter og det var starten på en ny livsstil – og fitness&wellness er stadigvæk en af mine store interesser.

Jeg går mange gange mine egne veje i livet, og jeg vil betegne mig selv som en MGHOW. Jeg kan godt lide frihed og går rent politisk ind for en “lille stat” og et frit marked.

Jeg vendte tilbage til turneringsskak i efteråret 2012, hvor jeg på lidt tilfældig vis fik en aftale i stand om at spille for Skanderborgs førstehold i Xtracon-ligaen, Team Nordea Skanderborg. Tanken var at prøve at vinde DM i 2013, selvom det ville være en stor udfordring selv uden den lange pause. Det lykkedes at vinde både det individuelle DM og Hold-DM!

Ideen om denne blog blev født inden EM for hold i Warszawa i 2013. Jeg vil præsentere noget skakmateriale, som jeg finder spændende. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du skulle have spørgsmål, kommentarer eller ideer.

På chess games kan man finde nogle få af mine partier. :)

Du kan også skrive til mig på facebook.

Mvh.

Davor Palo

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>