OL i Tromsø del 2: Sikke barndomsminder

OL i skak er ikke som nogen andre turneringer. Dels spiller man ikke kun for sig selv, dels er det ikke bare lidt holdskak, man har gang i. Mange mennesker følger med derhjemme, og det inviterer  flere reaktioner end ellers – på godt og ondt.

Jeg har også fået et par kommentarer ang. det jeg skrev om dameholdet  sidst. Jeg er ikke inde på, om Oksana Vovk burde have deltaget eller ej, og den slags. Naturligvis kan de alle blive meget bedre, og I skal ikke lægge for meget i det.

Nå, det er stadig sjovt at vinde. Så vi starter lige med en sejr over en norsk IM’er.

Davor Palo-Espen Lie. Stilling efter 49...Kf6

Davor Palo-Espen Lie. Stilling efter 49…Kf6

Jeg havde oprindelig tænkt mig at spille 50.Lh3?! men efter 50….Dxh3 51.De7+ Kf5 52.Dxf8+ Ke5 har hvid ikke gjort sin opgave nemmere, da 53.De7+? tilllader 53…De6!. I stedet skal hvid så finde 53.Dd8! men lad os nu finde noget nemmere!

I stedet kom 50.Lb5! – og sort opgav! Humøret var godt den dag, da vi vandt 4-0!.

I mit parti mod den makedonske stormester Trajko Nedev opstod et slutspil, som efter mening er noget instruktivt. Min modstander spillede stærkt indtil langt henne i partiet og burde have vundet.

Trajko Nedev-Davor Palo. Stilling efter 22...De8.

Trajko Nedev-Davor Palo. Stilling efter 22…De8.

Der fulgte 23.h4! som er det helt rigtige træk. Hvid spiller mod sorts springer og sikrer sig terræn på kongefløjen. Der fulgte 23…Kc7 24.h5 c5 25.g4 og her havde jeg tænkt mig at spille 25…g6!? indtil jeg spottede 26.g5!? hvor sort dog har det svære træk 26…Df8!. Jeg besluttede mig for at nøjes med 25…Sc6 og senere blev partiet remis, efter fejl fra begge parter.

Som en ung knægt (og basis-2 spiller :P ) læste jeg Raymond Keene’s bog om Caro-Cann . Sommetider er altså utroligt, som nogen klæber sig til hukommelsen. Der er tale om et gammelt parti fra 1981 mellem den jugoslaviske stormester Ljubomir Ljubojevic og den daværende verdensmester, Anatoly Karpov.

Ljubojevic-Karpov. Stilling efter 27...b6.

Ljubojevic-Karpov. Stilling efter 27…b6.

De to stillinger minder meget om hinanden, men naturligvis med et par forskelle. Dette gamle parti gjorde nu stort indtryk på mig!

Der fulgte 28.Dd3?! der ligner et normalt træk, men efter 28…g6! har hvid allerede nogle konkrete problemer at løse. Det lykkedes i hvert fald ikke i det aktuelle parti. 29.hxg6 fxg6 30.a3 a5 31.b3 h5 32.De4 Sf5 33.Lf2 Dd7 34.a4 Kc7 35.Kc2 og vi får denne stilling:

Ljubojevic-Karpov. Stilling efter 35.Kc2.

Ljubojevic-Karpov. Stilling efter 35.Kc2.

Den sorte springer har fået sin post på f5 og er nu den bedste af de to lette officerer. Anatoly Karpov fulgte op med 35…Dd8! der både forhindrer Da8 og forbereder g5!. Hvid kan stadig forsvare denne stilling, men Karpov vandt i flot stil!

Nu ved I hvorfor jeg brugte så mange minutter på at prøve at få 25…g6! til at virke! :D :D :D

Davor

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>