Kategoriarkiv: Team Nordea Skanderborg

Team Nordea gør det igen & DM godt i gang!

Det er ingen hemmelighed, at jeg har gået meget op i holdskakken. Sandheden er så bare, at jeg ikke er med i andet nu om dage! Det er helt bevidst, og jeg glæder mig virkelig til at se, hvad jeg kan drive det til udenfor skakbrættet.

Det er fascinerende hvordan vi bliver påvirket af vores miljø og vores nærmeste – det er ikke for ingenting, at man siger, at man er et gennemsnit af ens 5 bedste venner! Jeg har sikkert været heldig med at møde visse mennesker på det seneste, og det var også så sandelig på tide. Det er muligt, at jeg ikke har gjort hvad jeg kunne for at nyde livet, men hånden på hjertet, der er mere spændende destinationer end Danmark. :D

Uanset hvad, det var virkelig fedt at tage pokalen tilbage til Skanderborg, og også lidt en lettelse. Lettelse fordi vi havde opbygget så god en føring. Sejren kan til dels tilskrives at vi hele sæsonen gjorde vores yderste for at stille stærkt op.

Midt i sejrsrusen! Fra venstre Rasmus Svane, Mads Hansen, Steffen Pedersen, Nicolai V.Pedersen, Allan Erik Schmidt (holdkaptajn) Daniel Semcesen, Mads Boe, Jens Kjeldsen, Davor Palo og Jackie Andersen. De blå gør det igen!

Midt i sejrsrusen! Fra venstre Rasmus Svane, Mads Hansen, Steffen Pedersen, Nicolai V.Pedersen, Allan Erik Schmidt (holdkaptajn) Daniel Semcesen, Mads Boe, Jens Kjeldsen, Davor Palo og Jackie Andersen. Mads Andersen, Jan Pedersen, Jan Rode Pedersen, John Arni NIlssen og Kristian Seegert er savnet. De blå gør det igen!

Det indebærer at man sommetider må ofre sig for sagen, så at sige. Personligt har jeg tre gange taget flyveren til Danmark for at spille holdskak, og den sidste gang var særligt kompliceret, af årsager jeg ikke vil komme ind på her!

Daniel Semcesen var ellers tilmeldt Capelle La Grande, men efter lang tid fik jeg ham overtalt til at blive hjemme og hjælpe holdet, da jeg selv havde nogle problemer. For denne beslutning har han fået en pæn stjerne hos mig. Det er penge i banken, Daniel!

Udover den solidariske indsats er jeg nødt til at fremhæve Rasmus Svane. Han er vores nye mand, og sikke skarp han er!  Han afgav først en halv i sidste runde mod Jetsmark, hvor han også for første gang var på hælene. 6.5/7 og naturligvis vores topscorer. Inden sidste runde fortalte jeg ham, at jeg det lidt underligt med at sidde “foran” ham på holdet. :D

Vores næstsidste kamp mod Brønshøj regnede vi med ville være afgørende, men pludselig var Jetsmark altså foran med 5,5-0,5 mod Nordkalotten, og det uden at være favoritter på papiret. Vi gjorde det nu også pænt, og Rasmus Svane’s parti mod Tigeren må have hjulpet på moralen:

Tiger Hillarp-Henrik Svane. Stilling efter 12.exd4.

Tiger Hillarp-Rasmus Svane. Stilling efter 12.exd4.

Der fulgte 12…Ld6 13.g3 e5! der rammer hvid hvor det gør ondt. Efter 14.fxe5 Sdxe5 15.Sxe5

Tiger Hillarp-Henrik Svane. Stilling efter 15.Sxe5.

Tiger Hillarp-Henrik Svane. Stilling efter 15.Sxe5.

På 15…Lxe5? klarer hvid sig med 16.c3 men der fulgte 15…Sxd4! og nu den taktiske slagudveksling 16.Txf7!? Txf7 17.Sxf7 Sxe2+ 18.Kg2. 

Stilling efter 18.Kg2.

Stilling efter 18.Kg2.

Måske er den aktuelle stilling ikke verdens sværeste, men spørgsmålet er ofte hvor længe siden man skulle vurdere den, hvad man har tilbage af tid og så videre. Tigeren tilbød vist remis her, som ikke er noget dårligt forsøg, vores matchsituation taget i betragtning. Uanset hvad, så er Svane’s 18…De3! altså smukt! Efter 19.Sxd6 har hvid en hel officer, men efter 19…Lg4! er der ikke noget forsvar! Iøvrigt giver 18…Lg4 i diagramstillingen ikke noget pga. 19.Sf3!. Meget imponerende!

5-3 mod Brønshøj – vores ottende sejr i træk! Jeg var simpelthen så pavestolt af drengene.

Jeg havde egentlig regnet med, at det ville blive ni – flawless victory – men Jetsmark var – måske sammen med Nordre – det hold, der  overpræstede mest. De fik en uafgjort, 4-4, men bare for at slå det fast, så var der var nu ikke nogen af os, der var kede af det!

Der var som sagt mange ting som gav mig hovedpine op til dobbeltrunden, så min egen skaktræning var begrænset.

The Blues mod The Jets. Lyder det som amerikansk fodbold, eller noget i den stil?

The Blues mod The Jets. Lyder det som amerikansk fodbold, eller noget i den stil?

Davor Palo-Allan Stig Rasmussen. Stilling efter 12...Sxf5.

Davor Palo-Allan Stig Rasmussen. Stilling efter 12…Sxf5.

Vi brugte begge to meget tid, og jeg spillede nu hurtigt 13.Kh2. Et meget nyttigt træk, men det var måske med den forkerte plan. Skal hvid frem med e- og f- bønderne, skal kongen ud af skudlinjen, og jeg vurderede, at sort ikke kunne nå at sætte sig på e5 (efter exf4) så jeg kunne spille f4-f5 og tage en masse terræn. Det viste sig at være korrekt, men det svækker altså også kongestillingen gevaldigt..!

Set i bakspejlet er 13.Se4 (enten nu eller efter Kh2) bestemt mere fornuftigt. Hvid sætter den anden springer på c3. I så fald er det heller ikke længere så attraktivt evt. at rokere langt for sort, og jeg har også stadigvæk kontrol med d4. Måske lander hvids hvidfeltede løber på g4 eller e4 på et tidspunkt. Lc1 er naturligvis ikke for køn lige nu, og det er prisen man betaler. Hvis man fjerner Lc1 og Lc8 i den stilling, har hvid stor fordel.

Senere var jeg godt tilfreds med at slippe med en halv. Min remis sikrede os de 2,5 point vi skulle bruge for at sikre os mesterskabet. Det har været så fedt at være med til det her. Godt gået, drenge!

Jeg er godt klar over at det bliver svært at gøre det igen med Philidor i den bedste række. Det er nu ikke noget, jeg tager så tungt, og jeg har som sagt spændende udfordringer udenfor skakbrættet.

DM er godt i gang, og jeg har bestemt heller ikke undgået spørgsmålet i år. Jeg må tage hatten af for Curt Hansen – et comeback er ikke helt let, det kan jeg sgu selv skrive under på. Jeg tror at Curt går hele vejen og vinder DM!

That’s it for now. Måske vil min blog også dreje sig om andre ting end skak i fremtiden, vi må se.

Kan I hygge jer,

Davor

Team Nordea Skanderborg: To lette for en tyk

Jøsses, jeg havde nærmest glemt bloggen. Det er man jo mere tilbøjelig til, hvis der ikke er gode nyheder, men jeg synes ikke at vi er kommet så langt ud! :D

…og dog…nu ved jeg det. Jeg har fået fjernet en visdomstand siden sidst, og det var bare den værste oplevelse ever! Håber virkelig at jeg er heldigere næste gang…

To lette for en tyk. Sådan er Skanderborgs situation i Xtracon-ligaen lige nu. Sjette sejr ud af seks kampe, og det uden at vi har overpræsteret på papiret samlet. Jeg synes at Doktor Elo er lidt langt ude, men det er nok fordi jeg som regel er højere ratet end modstanderen.

Vi havde en god dobbeltrunde, og fik i alt 13/16 mod hhv. Esbjerg og Skolerne. Jeg var i Randers d.20 for at holde foredrag og kom bl.a. ind på mit parti mod Iver Poulsen.

Davor i Randers d.20/1.

Davor i Randers d.20/1. Hvis du vil have den bedste bærbar i verden, så køb den ROG på billedet.

Temaet var “profylakse og det kritiske øjeblik” og jeg havde på forhånd fortalt deltagerne, at det ville være væsentlig mere interessant end at spille mod mig i simultan. Det fik jeg bekræftet via feedback senere hen.

Desværre fangede han ikke dem alle, men dem her ser heldigvis interesserede ud...

Desværre fangede han ikke dem alle, men dem her ser heldigvis interesserede ud…

Nu fik jeg snakket om alt muligt den aften, men det her var som sagt en af eksemplerne:

Davor Palo-Iver Poulsen. Stilling efter 15.Dxc4.

Davor Palo-Iver Poulsen. Stilling efter 15.Dxc4.

Der skete også interessante ting i åbningsfasen, men dette var reelt det sidste kritiske øjeblik i partiet. Iver spillede 15…Ld7?! og greb ikke chancen. Tænker vi profylaktisk, spørger vi os selv, hvad hvid egentlig gerne vil? Han vil naturligvis spille Sd2-e4 med en stor positionsfordel. Derfor var det rigtige træk 15…Td8! 16.Tad1 og nu 16…Dd7!? eller 16…a5!? 17.a3 Dd7. Jeg tror ikke nødvendigvis at sort udligner, men det ville være generende for hvid. Aktuelt fulgte der 16.Sd2! med stor hvid fordel.

Jeg tror at Nordre er mere tilfreds med 6.runde end vi er, trods nederlaget på 4,5-3,5. De gjorde et solidt indtryk – lidt for solidt efter vores smag. :D

Mit eget parti mod Martin Bækgård er heller ikke noget at skrive hjem om, men set i bakspejlet skal jeg sgu ikke klage med det halve point.

Palo-Bækgård

Davor Palo-Martin Bækgård. Stilling efter 18…Tc8

På trods af merbonden er det gået galt for hvid. Efter det normale 19.Db4 har sort f.eks. det tematiske svar 19…Dd6! 20.Dxd6 exd6 med stor fordel i slutspillet. Sort slår på b2 næste gang.

Vi havde begge brugt meget tid, og jeg fandt det mere praktisk at prøve 19.Da7(!). Jeg havde en fornemmelse af at Martin ville gentage trækkene med 19…Ta8 20.Dc5 Tc8, hvilket også skete. Iøvrigt var jeg udmærket klar over, at sort skal spille videre med 19…Dd6! uden at være sikker på, hvor stor hans fordel er. Men Martin tog altså heldigvis trækgentagelsen!

To lette for en tyk vinder jo ikke hver gang, så vi skal stadig være fokuserede. Vi har en fin føring, men vores konkurrenter har et nemmere program. Om tre dage gælder det Nordkalotten, og vi skal have vores syvende sejr!

Take care,

Davor

Nordea Skanderborg-SK68: Endnu en sejr

Hvis I nogensinde får brug for Wifi i toget, har jeg et lille fif til jer. I skal bare klikke jer ind på DSB 1 – rettere sagt første klasse – og taste et vogn- og sædenummer derfra. Så er der sgu internet – og hurtigere end det man ellers får I toget!  Når jeg nu har fået krejlet forbindelsen, er det tid til at lave dette blogindlæg. :D

Nu er det her en glædelig nyhed – og dog. Samlet set gjorde SK68 et solidt indtryk, og vi fik altså kun 4,5-3,5. Som bekendt var jeg ikke med i den første dobbeltrunde. Min drøm venter et andet sted. :)

Jeg tror at Mads Andersen bliver Danmarks næste stormester. Han har i år igen chancen for at få sin sidste norm i divisionsturneringen.

Jeg må sige til Mads at han ikke skal skjule sin Nordea-trøje. Tak til Thomas Hauge Vestergård.

Jeg må sige til Mads, at han ikke skal skjule sin Nordea-trøje. Tak til Thomas Hauge Vestergård.

Jeg havde regnet med at skulle møde Klaus Berg. Klaus har hjulpet mange med deres skakudvikling, og jeg er ingen undtagelse. Egentlig ville jeg ønske, at jeg fik den hjælp tidlligere i min karriere. Apropos Klaus Berg – plejede han ikke at spille for Skanderborg?

Jo, det gjorde han. Han var sågar med til at spille holdet op fra mesterrækken op til Skakligaen, fået spillere til holdet, og den slags.

Det er ikke noget jeg husker specielt tydeligt, men under et holdmøde over et år siden blev der nævnt, at Klaus måske ikke ville være med til næste sæson. Det kunne ikke passe, for alle ville gerne have Klaus med på holdet. Det vil de iøvrigt stadigvæk, vil jeg tro. Jeg blander mig ikke i hvilke betingelser folk spiller under, men de kunne altså ikke blive enige. Jeg har personligt modtaget en del hø for ikke at “insistere nok” i dette tilfælde, og det er ikke rimeligt.

Med tiden har jeg også udført en del lobbyarbejde for Skanderborg. Det er ikke ensbetydende med, at alt bliver, som jeg vil have det. For det er dyrt at have sådan et hold!

Pelle Bank spiller en anden slags skak end Klaus. Jeg havde en fornemmelse af, at der må have været en stærkere fortsættelse i åbningen, for Pelle fik god kompensation for bonden. Lige pludselig gik det hele dog min vej.

Pelle Bank-Davor Palo. Stillling efter 16...Te8.

Pelle Bank-Davor Palo. Stillling efter 16…Te8.

Pelle fulgte op med 17.Se5, hvor jeg anså 17.Ld3!? for at være stærkere. Løberen på g6 er stærk og spillede en stor rolle i mit angreb på dronningfløjen i partiet. Sd7 dækker i øjeblikket e5, men hvis den flytter, kan der følge Se5 med stor effekt. Den hvide springer kan efter Lxd3 Txd3 også tage en anden rute, f.eks. Sd2-e4/c4 og videre til d6 eller f6. Ja, efter afbytning af de hvidfeltede bliver g7-g6 nødvendigt, og hvid har god kompensation. Så efter min opfattelse er sort glad for at bytte disse springere!

Jetsmark har fået udsat deres kamp mod Skolerne, og jeg er spændt på at se, hvad resultatet bliver. Skanderborgs hold er blevet endnu stærkere i år, og vi tror på det.

Davor

Team Nordea vandt Sølv

Jeg har ikke haft travlt med at lave denne opdatering, og det er nok til at forstå. Har nu ikke modtaget nogen gratulationer, og det er kun godt. Men samtidig var det mærkeligt, for over en hel sæson scorede vi faktisk ret godt, 2.5 point mere end sidste år. Mens der var et par hold, der var lykkelige for at blive i rækken, kunne man den niende Marts se nogle Nordea-folk, der gik en god tur i byen og spurgte sig selv, hvad man mon kunne have gjort bedre.

Matchen mod Brønshøj var spændende nok, og vi skulle kun bruge 4-4.

Jakob Aabling havde en lang forberedelse med hjemmefra, og det var ikke sjovt at skulle koge ved brættet. På et tidspunkt bruger han meget tid, og jeg regner med at han vil gå ind i en forceret remisvariant. Dog er jeg ikke frygtelig ked af det, for matchen står til ca. 4-4. Efter tidnøden har jeg en ren officerer mere, og når lige at tænke “YES” inden jeg altså rejser mig op og kigger mig omkring. Vi har smidt to gode stillinger væk, og det endte 4,5-3,5 til Brønshøj.

Nå, tid til et EPISK billede fra dobbeltrunden:

Davor Palo i fokuseret udgave.

Davor Palo i fokuseret udgave.

DM vil jeg ikke skrive om, for det er allerede diskuteret rigeligt på min Facebook-profil.

Jeg er ved at starte mit eget firma op, og det vil jeg fortælle mere om senere.

Man er ved at finde en udfordrer til Carlsen i Kandidaturneringen, og det er næsten sikkert, at det bliver Anand. Hvis han spiller mod Carlsen, som han har gjort i den her turnering, skal det nok blive spændende.

I'll be back.

I’ll be back.

Utrolig runde i skakligaen – Team Nordea Skanderborg i front

Jeg har travlt med en GM-turnering i Chess House, så lige nu har jeg mest lyst til bare lige at lave en hurtig opdatering. :D

Cirka 10 dage siden skriver min holdleder Allan til mig, at der er endnu et afbud til den kommende kamp mod Hillerød, og at Jan Rode heller ikke kan spille. Så vi var oppe på 4 afbud. Nu er jeg gået hen og blevet ufrivillig indpisker&co-holdleder, og få ved, hvad jeg har gjort for det hold. Det med at få folk til at spille er en ting, men det siger sig selv, at det er lidt nemmere, når man kæmper om et danmarksmesterskab. Sidste år tabte vi tre af de første fem matcher, men stillede så væsentlig stærkere op i resten af matcherne – og…BANG!

Jackie Andersen er ligaens klart stærkeste 8.bræt, men denne søndag sad Kai Munk altså på denne plads. Både han og Seegert gjorde det dog fremragende og vandt begge for Skanderborg. Slutresultatet på 6-2 var over forventning, men Brønshøjs kiks mod Nordre var endnu mere overraskende. Dog skal det siges, at man ikke skal undervurdere sådan en enkelt udebanekamp, der starter kl.12, når man har mindst 3 timers transport.

Anyway, facit er at vi har et halvt point mere end Brønshøj. Dog er finalen helt åben, da de møder Nørresundby i 8.runde, mens vi har Skolerne. Det mest sandsynlige er at vi skal slå dem – enten 4,5-3,5 eller 5-3.

Jetsmark har gjort det godt. Stillingen i Xtracon skakligaen.

Team Nordea Skanderborg-Nørresundby 5-3: For lidt

Andet er der ikke at sige til det. 5-3 er bare for lidt, og da Brønshøj vandt med de samme cifre over Skolerne, ser det svært ud mht. mesterskabet. De har et lettere program og 2,5 point mere, så lige nu kan vi kun ønske, at vi “kun” skal bruge 5,5 point mod dem i sidste runde.

Den anden dag fandt jeg Bloglovin, et website der præsenterer blogs på en flot og overskuelig måde. Se f.eks. Davor Palo på Bloglovin.

Jeg er tilfreds med mit parti mod Bent Sørensen, omend koncentrationen godt kunne være bedre. Efter 17 træk nåede vi denne stilling:

Davor Palo

Davor Palo-Bent Sørensen. Stilling efter 17…Lg4. Det ser ud som om, at sort har fået modspil, i og med at e5-e4 er en irriterende trussel, og svække kongefløjen med h3 og g4 vil jeg jo helst ikke. Men faktisk har hvid klar fordel efter 18.h3 Lh5  19.Td5! hvorefter jeg truer med g4. Fortsættelsen blev 19…f6 20.a3! Ld6 21.Tad1, og sort når ikke at dække det hele.

Vi fik faktisk 5,5 point mod Brønshøj sidste år i sidste runde, og hvis mesterskabet glipper, kan det jo være, at vi får en moralsk sejr!

Xtracon-skakligaen stadig helt åben

I dobbeltrunden samlede Team Nordea Skanderborg 10 point mere, som var nogenlunde som forventet. Desværre fulgte Brønshøj trop – og vi havde sat næsen op efter mere efter matchen mod Nordre, som blev basket med 6-2. Team Nordea Skanderborg har nu spillet 9 i træk matcher ubesejret.

Matchen mod Jetsmark blev lidt for flad til min smag – flere og flere partier sluttede bare remis. Jeg er lidt utilfreds med, at et par stykker af dem sluttede så hurtigt. Som jeg pointerede i bilen, er det vigtigt, at folk ikke føler sig som syndebukke, hvis de spiller på gevinst og taber – for som vi står nu, skal vi bruge nogle store sejre.

Mit parti sluttede vist som det sidste, og jeg vandt som den eneste for at sikre os 4-4. Historisk set har jeg haft mine problemer med Kyndel, men sidste gang vandt jeg hurtigt til DM – og det var mit indtryk, at jeg endnu en gang overraskede ham i åbningen.

Davor Palo-Christian Kyndel Pedersen. Efter at have spillet åbningen godt kiksede jeg en mulighed for at få stor fordel. I diagramstillingen har jeg lige trukket 36.De4-d3, og vi har ikke meget tid igen.

Davor Palo-Christian Kyndel Pedersen. Efter at have spillet åbningen godt kiksede jeg en mulighed for at få stor fordel. I diagramstillingen har jeg lige trukket 36.De4-d3, og vi har ikke meget tid igen. Hvid står selvfølgelig bedst, men sort holder sikkert ved godt spil. Hans største udfordring her ligger I at finde ud af, hvor alvorligt d5-d6 er, samt i hvilke tilfælde han kan tillade sig at bytte springeren. Ikke desto mindre burde han have forholdt sig afventende med Kf8-e8 eller Sf7-d8 og ventet til efter tidnøden til at finde ud af det. I stedet fulgte der 36…Sg5? 37.Lxg5! hxg5? (37…fxg5! er mere sejt.) 38.d6 Kf7 39.Dd5+ Kf8 40.Da8+ Kf7 41.Dd5+ Kf8 42.Kg2! med følgende stilling:

Davor Palo-Christan Kyndel Pedersen2

Davor Palo-Christian Kyndel Pedersen. Hvis sort kunne melde pas, er jeg ikke sikker på, at hvid vinder. Men hvid gør brug af træktvang – og det med dronninger på brættet! Hvid vandt nogle træk senere.

Næste gang skal Skolerne møde Brønshøj på Sjælland, og jeg håber bare, at skakligaen ikke bliver afgjort på den baggrund, at det ene hold i sæsonen har mødt væsentlig dårligere modstand end det andet. Den sidste runde bliver en ægte finale, og så længe Brønshøj har et forspring på højst 2 point, har vi gode chancer.

God 3.runde for Team Nordea Skanderborg

Vi spillede en god match mod SK 1968. De var ikke chanceløse, men alt i alt fik vi meget ud af stillingerne og med 6-2 holder vi en god position i toppen. Brønshøj mødte Jetsmark som manglede Allan Stig – han er i Sydamerika – og vandt 5-3.

Vores 8.bræt, Kristian Seegert, har ellers haft det lidt svært, men i weekenden scorede han et vildt vigtigt point for holdet. Han kommenterer selv partiet:

You need to activate javascript to enhance chess game and diagram visualization.
[Event "Holdskak"] [Site "?"] [Date "2013.12.09"] [Round "?"] [White "Pedersen, Gunnar"] [Black "Seegert, Kristian"] [Result "0-1"] [ECO "A04"] [PlyCount "122"] [EventDate "2013.??.??"] [SourceDate "2013.12.09"] 1. Nf3 f5 2. e4 {Træls. Allerede 1.Sf3 kom som en mindre overraskelse, men 2. e4 spillet af tempo er ubehageligt når man ikke har helt styr på varianterne. 2...fxe4 huskede jeg som det kritiske – og det er også klart det bedste – men jeg ville nødigt ind i en forberedelse} d6 3. exf5 Bxf5 4. d4 Nf6 5. Bd3 Qd7 6. O-O g6 (6... Nc6 {Ville være at foretrække, men} 7. Bb5 a6 (7... e6 8. c4) 8. Ba4 b5 9. Bb3 {stiller mig med en konge der ikke helt ved hvor den vil hen.} g6 10. a4) 7. Bxf5 Qxf5 8. c3 $2 {For passivt! I løbet af tre træk får jeg lov til alt jeg håbede på} (8. c4 $1 {Med ideen 9. d5, 10. Sd4 er klart at foretrække} Bg7 9. Nc3 (9. d5 Nfd7 10. Nd4 Bxd4) 9... O-O 10. Re1 Nc6 11. d5 Ne5 12. Nxe5 dxe5 $14) 8... Nc6 9. Nbd2 O-O-O 10. Nc4 e5 11. Ne3 (11. d5 { Spejlvendt franskstruktur} Ne7 12. Ne3 Qd7 13. Ng5 Re8 14. c4 Nf5 $13) 11... Qh5 12. a4 $2 {For langsomt, og spærrer for dronningen.} (12. d5 {er mere testende. Men} e4 ({Det naturlige} 12... Ne7 {bliver stærkt mødt af} 13. Qa4 $1 Kb8 14. g4 $1 Qh3 15. Ng5 Qh4 16. f3 $3 Rc8 (16... Qxg5 $2 17. Ng2) 17. c4 $1 $16) 13. dxc6 exf3 14. cxb7+ Kxb7 15. Qxf3+ Qxf3 16. gxf3 {er fint for sort.}) 12... Bh6 {Muligheden for at spille e4 på det rigtige tidspunkt vil jeg gerne beholde} 13. d5 Ne7 14. c4 Nf5 {Ideer med slag pa e3 efterfulgt af ..Sg4} 15. Nxf5 $2 (15. b4 Rdf8 16. a5 Nxe3 17. Bxe3 Ng4 $17 {Dobbelttrussel}) 15... gxf5 {Onskestruktur} 16. Bxh6 Qxh6 17. Ra3 Rhg8 18. Ne1 {En elementær falliterklæring. Der skal gå meget galt for at det bliver spændende} Rg4 19. a5 {Desperation.} (19. Qc2 f4) 19... Rxc4 20. a6 b6 21. Rc3 Qf4 22. Qb3 Rxc3 23. bxc3 {Stillingen på brættet er uden tvivl utroligt meget bedre for sort, men med under 10 minutter på klokken til både ham og mig får jeg sjusket godt og grundigt rundt i det.} Qe4 24. c4 Nd7 $6 25. Nd3 Rg8 26. g3 Nb8 $6 (26... Rg4 $1 27. Rc1 Qf3) 27. Rc1 Kd7 $2 (27... f4 28. Nb4 fxg3 29. hxg3 Rf8) 28. c5 $1 { Og hvid er helt med igen. Ups.......} Rc8 29. c6+ (29. Nxe5+ $1 Qxe5 30. cxb6 cxb6 31. Qa4+ Nc6 (31... Kd8 32. Qh4+ $1) 32. dxc6+ Kc7 33. Qh4 {Med gode chancer til hvid}) 29... Ke7 30. Re1 Qd4 31. Nf4 Nxa6 32. Qf3 {Meget kritisk stilling} Qd2 $4 (32... e4 $1 33. Qh5 Rh8 34. Qxf5 Nc5 35. Ne6 Qe5 36. Qg4 h5 37. Qh4+ Qf6 38. Qh3 Nd3 {Og en meget uklar stilling} 39. Re2 h4) 33. Re2 $2 ( 33. Rd1 $1 Qc2 34. Qh5 Rh8 35. Ra1 $1 exf4 36. Re1+ Kd8 37. Qf7 {med mat}) 33... Qc1+ 34. Kg2 Re8 $2 ({Eneste chance var} 34... Rg8 35. Qh5 Qxf4 36. Qxh7+ Kf8 37. Qxg8+ Kxg8 38. gxf4 e4) 35. Qh5 Kd8 36. Qxf5 (36. Qf7 $1) 36... Nc5 37. Qf6+ $2 (37. Rc2 $1 {Havde stadig været nok}) 37... Kc8 {Helt lige igen!} 38. Qf7 Rd8 39. Ne6 Nxe6 40. Qxe6+ Kb8 41. Qe7 Rc8 42. Qxh7 {Hvem kommer først? Objektivt er det nok lige, men meget kan nå at gå galt} a5 43. Qd3 Ka7 44. h4 Rb8 45. Ra2 Qe1 46. h5 b5 47. h6 Kb6 48. h7 b4 49. Re2 Qc3 50. Qg6 Qc4 51. Rd2 Rh8 52. Kh2 $2 Qc3 53. Rd3 Qc2 54. Kg2 b3 {Vinder, men Tf8 havde været lettere} (54... Rf8 $1) 55. Qg8 Qxd3 56. Qxh8 Kc5 $1 {Ideen med Dxd3} 57. Qa8 $2 (57. Qg8 $2 b2 {er game over for hvid}) (57. Qb8 {Havde måske holdt stand, men} Qxh7 58. Qxb3 Qe4+ 59. f3 Qxd5 {er svært}) 57... Qxh7 58. Qxa5+ Kc4 59. Qa4+ Kc3 60. Qa5+ Kc2 61. f3 b2 0-1
() -
Commented by

Mit eget parti mod Martin Matthiesen var noget rod, og ingen af os udnyttede vores store chancer.

Martin Matthiesen-Davor Palo

Martin Matthiesen-Davor Palo. Martin byttede løberen med Ld2-c3, hvorefter stillingen er klar remis. Sort har en fæstning. Men senere analyser viser, at den selv uden afbytningen er solid nok. Uden tvivl en af de mere ekstreme tilfælde af fæstninger i slutspil.

 

Næste dobbeltrunde i Januar vil sætte en hel del ting på plads.