Månedsarkiv: august 2014

OL i Tromsø del 2: Sikke barndomsminder

OL i skak er ikke som nogen andre turneringer. Dels spiller man ikke kun for sig selv, dels er det ikke bare lidt holdskak, man har gang i. Mange mennesker følger med derhjemme, og det inviterer  flere reaktioner end ellers – på godt og ondt.

Jeg har også fået et par kommentarer ang. det jeg skrev om dameholdet  sidst. Jeg er ikke inde på, om Oksana Vovk burde have deltaget eller ej, og den slags. Naturligvis kan de alle blive meget bedre, og I skal ikke lægge for meget i det.

Nå, det er stadig sjovt at vinde. Så vi starter lige med en sejr over en norsk IM’er.

Davor Palo-Espen Lie. Stilling efter 49...Kf6

Davor Palo-Espen Lie. Stilling efter 49…Kf6

Jeg havde oprindelig tænkt mig at spille 50.Lh3?! men efter 50….Dxh3 51.De7+ Kf5 52.Dxf8+ Ke5 har hvid ikke gjort sin opgave nemmere, da 53.De7+? tilllader 53…De6!. I stedet skal hvid så finde 53.Dd8! men lad os nu finde noget nemmere!

I stedet kom 50.Lb5! – og sort opgav! Humøret var godt den dag, da vi vandt 4-0!.

I mit parti mod den makedonske stormester Trajko Nedev opstod et slutspil, som efter mening er noget instruktivt. Min modstander spillede stærkt indtil langt henne i partiet og burde have vundet.

Trajko Nedev-Davor Palo. Stilling efter 22...De8.

Trajko Nedev-Davor Palo. Stilling efter 22…De8.

Der fulgte 23.h4! som er det helt rigtige træk. Hvid spiller mod sorts springer og sikrer sig terræn på kongefløjen. Der fulgte 23…Kc7 24.h5 c5 25.g4 og her havde jeg tænkt mig at spille 25…g6!? indtil jeg spottede 26.g5!? hvor sort dog har det svære træk 26…Df8!. Jeg besluttede mig for at nøjes med 25…Sc6 og senere blev partiet remis, efter fejl fra begge parter.

Som en ung knægt (og basis-2 spiller :P ) læste jeg Raymond Keene’s bog om Caro-Cann . Sommetider er altså utroligt, som nogen klæber sig til hukommelsen. Der er tale om et gammelt parti fra 1981 mellem den jugoslaviske stormester Ljubomir Ljubojevic og den daværende verdensmester, Anatoly Karpov.

Ljubojevic-Karpov. Stilling efter 27...b6.

Ljubojevic-Karpov. Stilling efter 27…b6.

De to stillinger minder meget om hinanden, men naturligvis med et par forskelle. Dette gamle parti gjorde nu stort indtryk på mig!

Der fulgte 28.Dd3?! der ligner et normalt træk, men efter 28…g6! har hvid allerede nogle konkrete problemer at løse. Det lykkedes i hvert fald ikke i det aktuelle parti. 29.hxg6 fxg6 30.a3 a5 31.b3 h5 32.De4 Sf5 33.Lf2 Dd7 34.a4 Kc7 35.Kc2 og vi får denne stilling:

Ljubojevic-Karpov. Stilling efter 35.Kc2.

Ljubojevic-Karpov. Stilling efter 35.Kc2.

Den sorte springer har fået sin post på f5 og er nu den bedste af de to lette officerer. Anatoly Karpov fulgte op med 35…Dd8! der både forhindrer Da8 og forbereder g5!. Hvid kan stadig forsvare denne stilling, men Karpov vandt i flot stil!

Nu ved I hvorfor jeg brugte så mange minutter på at prøve at få 25…g6! til at virke! :D :D :D

Davor

OL i Tromsø slut

Beklager de manglende opdateringer. Jeg har ellers haft overraskende mange besøg pga. sådan nogen tidligere!

Yeah well OL er slut. Jeg savner ikke rigtig Tromsø. Nogen vil argumentere for, at det er fint at være in the middle of nowhere, hvis man “bare” skal spille skak. Det er selvfølgelig rigtig nok. Meneh…. :D

Folk har gjort hvad de kunne, og jeg finder kritikken rundt omkring (måske især den der var møntet på dameholdet, som jeg kan forstå) uberettiget. Hvis jeg havde vundet sidste runde, havde jeg også været ganske godt tilfreds. Iøvrigt lavede jeg vel en GM-norm undervejs – hov, dem kan jeg ikke bruge til noget længere. :P

Iøvrigt er jeg meget glad for at have Lars Schandorff som kaptajn – han har den naturlige autoritet, der skal til, men her er der også en fætter, som kan hjælpe en med åbningerne!

Det er meget normalt, at 1.brættet sidder over i første runde, og vi gjorde ingen undtagelse der. Mine holdkammerater gjorde rent bord med 4-0, og vi regnede også med at være favoritter i 2.runde. Under denne Olympiade havde brætpoint dog en del at sige, med hensyn til hvem man nu skulle møde. Derfor fik vi flere overraskende modstandere, som Uzbekistan i 2.runde, anført af den tidligere Fide-verdensmester Rustam Kasimdzhanov.

2.runde mod Uzbekistan. En match hvor vi havde gode chancer. Forrest Kasimdzhanov-Palo.

2.runde mod Uzbekistan. En match hvor vi havde gode chancer. Forrest Kasimdzhanov-Palo.

Når matchpoint tæller først, dukker der altid taktiske overvejelser op undervejs. Særligt i en match på 4 partier.

Stilling efter 26.f6.Kasimdzhanov-Palo. Stilling efter 26.f6.

Vi var begge i begyndende tidnød. Begge konger er lidt klemt. Den sorte pga. baglinjen (og jeg skal hele tiden dække e7!) mens den hvide godt kunne få problemer mod et dronning+springer tandem. Men så skal tårnene jo lige væk. Med det i tankerne byttede jeg tårne med 26…Txe1+ 27.Txe1 Te8, men efter 28.Te4! lykkedes det Kasimdzhanov at holde balancen – sort kan ikke nå det hele.

I diagramstillingen havde 26…g5!? været stærkt. Sort har de bedste chancer.

Her er en lille opgave til dig fra 3.runde:

Davor Palo-Amir Ziobi. Stilling efter 18...0-0.

Davor Palo-Amir Ziobi. Stilling efter 18…0-0.

Hvid trækker! Løsning nederst.

Efter undervejs at have vundet 3 matcher i træk, mødte vi England, anført af Michael Adams (2752). Det er sådan nogen matcher, der kan gøre, at visse Olympiader aldrig går i glemmebogen hos en nation. Og denne gang var det sgu tæt på!

Danmark mod England. Forrest Palo mod selveste Michael Adams…

Danmark mod England. Forrest Palo mod selveste Michael Adams…

Adams har været i verdenseliten i 20 år, og på et tidspunkt var han nr.4 i verden. Især teknisk er han simpelthen utrolig god, og jeg var ikke begejstret for at komme til at stå lidt i underkanten mod ham. Men det var vist aldrig noget særligt, og jeg klarede en remis. Aagaard havde en noget nemmere dag på kontoret mod Gawain Jones, som også sluttede remis. Samtidig skete der ting og sager på bræt 3 og 4, hvor Jakob Vang Glud og Mads Andersen begge havde uklare partier mod hhv. David Howell og Matthew Sadler. Med gode muligheder for at tage det hele point undervejs.

Sådan blev det desværre ikke :(

Jakob havde iøvrigt bestemt vundet medalje med sejr i det parti, og vores nye stormester var generelt vores bedste mand!

Ligesom en sejr over sådan en nation ikke glemmes foreløbig, havde jeg et stille håb om personligt at få en stor skalp med hjem. Det blev altså til remiser mod både Adams, Shirov og Kasimdzhanov, og jeg ville bestemt gerne have byttet et par stykker af dem til en sejr.

Nå, jeg har ikke spillet siden Marts, så det er ikke helt tosset. Desuden har jeg i mellemtiden støvet en masse spændende op ting – udenfor skakbrættet! :P

 

Løsning til Palo-Ziobi: 19.Sd7! Sxd7 20.Txd7 Lf6 21. Le4! og efter 21…g6? 22.Le3! kan sort pludselig ikke dække løberen på b7!.

Davor

Så er det jul igen

Geez, sikke en forandring!

Jeg har tidligere udtrykt lidt negativitet omkring at skak-OL skal afholdes så langt nordpå – man kommer ikke meget længere nordpå i Norge end Tromsø. Henover sommeren har heden dog fået til mig på andre tanker. Når der er mega varmt, gider man ikke så meget, lige på nær det med at ligge der og slikke sol.

Hotellet (vi bor på Thon Hotel Polar i Tromsø) kan ikke sammenlignes med Novotel, hvor EM blev arrangeret sidst. Men jeg tror nu nok det skal blive en god tur – og så skal vi ellers bare skrabe så mange points som muligt til holdet.

Flere af mine kollegaer, især dem fra Østeuropa, har haft bange anelser mht. priserne her i Norge. Det er der god grund til.

På Pizzeria i Norge....

På Pizzeria i Norge….

I første runde skal Danmark møde Palæstina, og for favoritterne i OL-sammenhæng er det faktisk ret normalt, at 1.bræt sidder over i første runde – og Danmark gør ingen undtagelse.

Nå folks, nu skal jeg op og se hvad Jacob laver, så vi måske kan få flyttet lidt brikker og varmet op! :D

Davor