Månedsarkiv: januar 2014

Xtracon-skakligaen stadig helt åben

I dobbeltrunden samlede Team Nordea Skanderborg 10 point mere, som var nogenlunde som forventet. Desværre fulgte Brønshøj trop – og vi havde sat næsen op efter mere efter matchen mod Nordre, som blev basket med 6-2. Team Nordea Skanderborg har nu spillet 9 i træk matcher ubesejret.

Matchen mod Jetsmark blev lidt for flad til min smag – flere og flere partier sluttede bare remis. Jeg er lidt utilfreds med, at et par stykker af dem sluttede så hurtigt. Som jeg pointerede i bilen, er det vigtigt, at folk ikke føler sig som syndebukke, hvis de spiller på gevinst og taber – for som vi står nu, skal vi bruge nogle store sejre.

Mit parti sluttede vist som det sidste, og jeg vandt som den eneste for at sikre os 4-4. Historisk set har jeg haft mine problemer med Kyndel, men sidste gang vandt jeg hurtigt til DM – og det var mit indtryk, at jeg endnu en gang overraskede ham i åbningen.

Davor Palo-Christian Kyndel Pedersen. Efter at have spillet åbningen godt kiksede jeg en mulighed for at få stor fordel. I diagramstillingen har jeg lige trukket 36.De4-d3, og vi har ikke meget tid igen.

Davor Palo-Christian Kyndel Pedersen. Efter at have spillet åbningen godt kiksede jeg en mulighed for at få stor fordel. I diagramstillingen har jeg lige trukket 36.De4-d3, og vi har ikke meget tid igen. Hvid står selvfølgelig bedst, men sort holder sikkert ved godt spil. Hans største udfordring her ligger I at finde ud af, hvor alvorligt d5-d6 er, samt i hvilke tilfælde han kan tillade sig at bytte springeren. Ikke desto mindre burde han have forholdt sig afventende med Kf8-e8 eller Sf7-d8 og ventet til efter tidnøden til at finde ud af det. I stedet fulgte der 36…Sg5? 37.Lxg5! hxg5? (37…fxg5! er mere sejt.) 38.d6 Kf7 39.Dd5+ Kf8 40.Da8+ Kf7 41.Dd5+ Kf8 42.Kg2! med følgende stilling:

Davor Palo-Christan Kyndel Pedersen2

Davor Palo-Christian Kyndel Pedersen. Hvis sort kunne melde pas, er jeg ikke sikker på, at hvid vinder. Men hvid gør brug af træktvang – og det med dronninger på brættet! Hvid vandt nogle træk senere.

Næste gang skal Skolerne møde Brønshøj på Sjælland, og jeg håber bare, at skakligaen ikke bliver afgjort på den baggrund, at det ene hold i sæsonen har mødt væsentlig dårligere modstand end det andet. Den sidste runde bliver en ægte finale, og så længe Brønshøj har et forspring på højst 2 point, har vi gode chancer.

Link

Hej med jer.

Den første Januar gjorde Jens Kristiansen mig pludselig opmærksom på, at jeg var blevet kåret som årets skakspiller i Danmark. Det er ikke noget, jeg havde skænket så mange tanker, men det er en rar belønning for ens flid og det at tackle de udfordringer, der hører sammen med et comeback. For det at blive dobbelt Danmarksmester er sgu ikke så nemt igen.

Ellers er tingene langsomt gået fremad. Jeg blev interviewet af Charlotte Strandgård fra Horsens Folkeblad, og jeg vandt en god sejr for min tyske klub Preetzer.

Jeg fejrede nytår i Krakow og er nu taget på skiferie i Zakopane med en god veninde. Som I kan se, bliver fornøjelse blandet med pligter:

Davor Palo

Davor Palo på skiferie i hyggelig villa i Zakopane.

Jeg ser frem til de kommende udfordringer. Ikke mindst holdskakken i næste weekend.

Godt Nytår til jer alle!

/Davor Palo